Hans Thorvald Ferdinand Hansen (navneforandring til Harfot i august 1903)

Nedfældet af datteren Edith Harfot (gift Bang) i Nykøbing Falster, julen 1964 Tilegnet Thorvalds barnebarn Jørn Erik Harfot.

Hans Thorvald Ferdinand Hansen (navneforandring til Harfot august 1903), født den 31. december 1879, i Ruds Vedby (Sorø Amt). Da han var en 7-8 år flyttede hele familien til København, han fik byplads hos professor Emil Lassen, som senere hjalp ham til en læreplads hos Vølund og til at læse på aftenskolen til konstruktør. 15 år gammel blev han formand for en ungdomsforening til Nordisk Independent Order Of Good Templars (afholdsforening eksisterende i årene 1892-1942), hvor han traf din farmoder Alma Sandbeck. Han tog sit hverv som formand meget alvorligt, og måtte ved mange møder bede medlemmet Alma Sandbeck om at forlade mødet, som fandt sted på et tørreloft ude på Østerbro, hun lavede for megen halløj. Så kom sporten, og han blev medstifter af en sportsforening, senere Sparta (Thorvald var kapgænger).

Thorvald Hansen (omkr. 1900)   Thorvald Hansens ben (omkr. 1900)

Samtidig, farfar fik udlært, fik han også sin eksamen som konstruktør, og kom ind som soldat og lå ved ingeniørtropperne i København. Færdig dermed, blev han med 20 år og 4 måneder, den 1. maj 1900 ansat ved "Det danske Gaskompagni" på Frederiksberg Gasværk. Alma Margrethe Aurelia Sandbeck og Hans Thorvald Ferdinand Hansen blev gift 31. august 1902 - navneforandringen til Harfot sker i august 1903. Et par år senere blev han forflyttet til ingeniørkontoret som lå på Gammel Kongevej 120. Derfra ledede han i 1907 ombygningen af Assens Gasværk, og i 1908-1909 var han med til at lede arbejdet på et nyt vandværk i Snekkersten.   I maj 1911 købte Kompagniet gasværket i Ribnitz, Mecklenburg. Nu havde kompagniet 2 værker i Tyskland: Flensborg og Ribnitz. Farfar blev udnævnt til leder af gasværket i Ribnitz, og den 21. juni 1911 flyttede vi, efter en bevæget afsked med familien på begge sider, til Ribnitz, hvor der ventede farfar et stort arbejde.

Alma og Thorvald Harfot (omkr. 1911)

Hele værket skulle bygges om, og vi børn, altså kun Åge og jeg, måtte i gang med at lære tysk, så vi også kunne lære farmor det. Farfar havde forinden fået et kursus i tysk i København, og resten lærte han efterhånden.

Han installerede sig i en herskabelig villa ved værket. Med sig bragte han sin kone og tre børn.   Da han kom til Ribnitz, så han, at der var gode muligheder for at udvide salget af gas og af målere. Han sørgede for, at gasværket åbnede en butik i midten af den lille by og købte et stykke jord klods op af værket for at have plads til eventuelt at bygge et elektricitetsværk.

Den 1. august 1914 brød den 1. verdenskrig ud, og den anden august blev farfar arresteret, og ført til Rostock som engelsk spion, men allerede næste dag sat på fri fod. Det var bogholderen på værket, der havde anmeldt ham, og han fik med det samme sin afsked.

Familien Harfot, sommeren 1915 (fra venstre (med kaldenavn understreget): Edith Margrethe Juliane Birgitte (1903-1980), Alma Margrethe Aurelia (1880-1941) med Erik Thorvald Bernhard (1915-1990) på skødet, Hans Thorvald Ferdinand (1879-1948), Gudrun Margrethe (Guddi) (1910-1988) og Aage Vilhelm (1901-1976)).   Familien Harfot, sommeren 1919 (fra venstre: Edith, Erik, Alma, Gudrun og Thorvald).   Alma og Thorvald, 1920   Alma og Thorvalds børn, julen 1922 (fra venstre: Erik, Edith, Åge og Gudrun)

Efter at inflationen 1923 var overstået, begyndte en god tid. Farfar blev formand for sportsforeningen, blev medlem af Frimurerlogen i Rostock, og blev formand for den lille lokale Frimurerlogen i Ribnitz. Den 1. maj 1925 kunne han fejre sit 25 års jubilæum ved Kompagniet og fik ved denne lejlighed en "cigaræske" (stadig i familiens eje) af personalet og arbejderne på værket, den var fyldt op med cigarer. Ved denne lejlighed fik han en ferierejse til København sammen med farmor, og et par gode venner, Ferdinand og Bertha Jürss.   Billiard spillede han ved siden af, og foruden en fast kegleaften tom tirsdagen, spillede han sammen med vennen kort på "Hotel Zur Sonne" torsdag og søndag aften. I vinteren 1924-25 keglede klubben hver søndag formiddag om mange store priser. 1. pris var enten en herre eller damecykel. Farfar vandt 1. pris og valgte en damecykel som faster Guddi fik.   Den 31. august 1927 kunne farfar og farmor fejre sølvbryllup med en stor fest. Fra København kom min mormor, og min faster Birgitte Adolph, med datteren Ingrid, og så hele vores omgangskreds. 1930 blev din fader (Erik) konfirmeret, og jeg rejste til København, for at arbejde der.

Thorvald på Torvet i Ribnitz, sommeren 1931

Så kom Hitler til magten, Frimurerriet blev forbudt, og mange af deres hyggelige sammenkomster, måtte være forbi på grund af nazismen. Farfar købte båd og den blev døbt "Gamle I", det var farmors kælenavn, kun når farfar var gal kaldte han hende for "Alma". Senere fik han en anden båd, "Gamle II", og med den sejlede han hver sommer til Danmark.   Den 1. juni 1936 havde farfar jubilæum igen, denne gang som leder af gasværket i 25 år. Denne gang fik han af arbejderne og kontorpersonalet 1 messingbakke med et likørstel til 12 personer.

Familien Harfot, julen 1938. Fra venstre bagerst: Knud Smidt Hansen Bang (1901-1984), Edith Margrethe Juliane Birgitte Harfot (1903-1980, g. Bang), Paul Ernst Franz Junge (1908-1959), Alma Margrethe Aurelia Harfot (1880-1941), Hans Joachim Paul Thorvald Junge (1935-2004), Hans Thorvald Ferdinand Harfot (1879-1948), Gudrun Margrethe Harfot (1910-1988, g. Junge), Aage Vilhelm Harfot (1901-1976). Siddende: Elsebeth Anna Margrethe Karoline Knudsen (1912-2009) forlovet med Erik Thorvald Bernhard Harfot (1915-1990).

Julen 1938 var vi alle samlet i Ribnitz, din mor og far, onkel Åge, onkel Knud og jeg. Det blev sidste jul vi samledes der. Julen 1939 var 2. verdenskrig i gang, så alle grænser var spærret for civilpersoner.

Familien Harfot, august 1939. Fra venstre: Edith Margrethe Juliane Birgitte Harfot (1903-1976, g. Bang), Olga Emilie Harfot (1886-1944), Hans Joachim Paul Thorvald Junge (foran Olga) (1935-), Paul Ernst Franz Junge (1908-1959), Gudrun Margrethe Harfot (1910-1988, g. Junge), Leif Verner Thorvald Harfot (1927-1946), Alma Margrethe Aurelia Harfot (1880-1941), Anna Birgitte Karoline Harfot (1877-1955, g. Adolph) og Hans Thorvald Ferdinand Harfot (1879-1948).

Den 1. maj 1940 blev farfar fejret af vennerne, denne gang var det 40 års jubilæum ved Kompagniet. I julen 1940 fik farmor lov til at rejse til Danmark og fejrede julen her hos os i Nykøbing, og rejste hjem den 15. januar 1941. Den 27. april 1941 blev farmor kørt på hospitalet i Rostock. Blindtarmsbetændelse, og døde den 21. juni på 30. års dagen for vore ankomst til Tyskland. Dødsårsagen, bylder på tarmen, og blev den 24. juni 1941, under stor deltagelse, begravet i Ribnitz, og fik dermed ikke sit højeste ønske opfyldt, at komme tilbage til Danmark.   Efter farmors død, fik farfar dårligt hjerte, og da nu tyskerne begyndte at blande sig i gasværkets ledelse, ønskede farfar ikke at blive i Ribnitz mere. I forsommeren 1942 ville tyskerne nu overtage værket med farfar som leder, hvad han dog nægtede. Han rejste til Odense, og efter samtaler med bestyrelsen, som kunne indse, at værket var tabt, fik farfar ordre til at komme tilbage til Danmark og blive vandværksbestyrer i Snekkersten (det værk han havde været med til at bygge), da lederen der, var dansk nazist, og havde bedraget Kompagniet for 30.000 kr. Tyskerne gjorde alt, for at forhindre farfar at flytte, men det lykkedes til sidst for ham, at få udrejsevisum, og en godsvogn så han kunne få alle sine møbler og sager med.   Den 18. august 1942 kom farfar til Nykøbing. Samme dag havde jeg fået telegram, at godsvognen var kommet til Snekkersten, og alt stod nu i villaen. Så tog jeg med farfar til Snekkersten, indrettede hjemmet der. Oktober 1944 overgik værket til Helsingør by og farfar købte et hus i Thurøhuse ved Assens, og døde på Assens sygehus den 24. februar 1948 kl. 9.30 og blev begravet i Odense den 28. februar 1948.   Farfar og farmor elskede at flytte, 1902 boede de i Tordenskjoldsgade 26, 1. sal, i 1903 Jernbane alle 1, Vanløse, hvor jeg blev født. 1905-1909 boede vi Frederiksvej 22, 4. sal på Frederiksberg. Flyttede derfra til Falkoner alle 4, 3. sal (også Frederiksberg) hvor faster Guddi blev født. I sommeren 1910 gik turen så til Chr. Bergs alle 3, Valby og derfra den 21. juni 1911 til Ribnitz.

Dette var det vigtigste, som jeg kan huske. Faster Edith

En søgning efter oplysninger om Snekkersten Vandværk førte til artiklen  Det gamle vandværk i Snekkersten på hjemmesiden for Historisk Forening for Espergærde og Omegn. Da artiklen indeholder en formulering, der kan give det indtryk, at Thorvald Harfot var tysker (eller tyskvenlig), skrev jeg følgende til en af artiklens forfattere Kjeld Damgaard:

Hej! Jeg har i forbindelse med en søgning på Google fundet din artikel om Snekkersten Vandværk, hvor du skriver: Sagen kompliceredes en smule af, at der under besættelsen blev indsat en tysk driftschef, Harfot, der kom fra et gasværk i Pommern. Han havde afløst driftsleder Andersen, der var tiltrådt allerede i omkring 1916. Jeg vil gerne henlede din opmærksomhed på at omtalte, danskfødte Thorvald Harfot var bestyrer af Dansk Engelsk Gasværk i Ribnitz fra 1911-42. Du kan læse mere om Thorvald Harfots levnedsløb på (link til Ediths beskrivelse herover fjernet) Du har således mulighed for at få ajourført de lokalhistoriske oplysninger. Venlig hilsen Mogens Harfot

...hvilket gav følgende svar:

Kære Mogens Harfot Tak for Din henvendelse. Jeg er allerede for nylig blevet opmærksom på, at Thorvald Harfot rent faktisk var dansk - og at han på ingen måde var tysk eller tyskvenlig. Oplysningerne på nettet stammede fra den tidligere bestyrer, nu afdøde Erik Petersen, der i 1944 afløste Harfot - og desværre dobbelttjekkede jeg ikke oplysningen før jeg skrev artiklen. Måske har han forvekslet forgængeren Andersen og Harfot? Jeg beklager således den fejlagtige oplysning, som jeg dog i en nyere artikel allerede har rettet - jeg skal i nærmeste fremtid også sørge for at rette artiklen på hjemmesiden. Jeg har lige hurtigt scannet hjemmesiden, som Du henviser til. Jeg kan se, at der også der har indsneget sig en fejl: Snekkersten Vandværk overgik fra DGS til kommunen pr. 1.1.1944 - og kommunen var ikke Helsingør - men derimod Tikøb Kommune. Men ellers er det en spændende artikel, som jeg vil studere nærmere. Endnu engang tak for henvendelsen. m.v.h. Kjeld Damgaard

...hvoraf det så også ses, at Edith ikke huskede helt korrekt m.h.t. vandværkets overgang til ny ejer.   Snekkersten Vandværk kort efter åbningenn i 1908.   Mere om Snekkersten Vandværk på Espergærde Byforening.

Copyright

Alle rettigheder forbeholdes/All Rights Reserved