Thorvald Harfots rapport

januar, 1945

Ribnitz er beliggende ved Vandet, som ved Barhøft-Rügen staar i Forbindelse med Østersøen, den ligger ogsaa midt i et stort Skovdistrikt.. I 1911 havde den ca. 4500 Indbyggere, og hele Byens Industri bestod af 2 Savskærerier, som tilsammen beskæftigede ca. 100 Mand, Resten af Befolkningen var beskæftiget ved Landbrug, Skov og Fiskeri. Hele Handelen og samtlige Rejse forbindelser til de ved Østersøen liggende Badebyer: Graal, Müritz, Dändorf Dier-hagen, Wustrow, Althagen og Ahrenshop gik over Ribnitz. Forbindelsen med de 5 sidstnævnte Byer skete ved 4 forskellige Dampskibsruter.   Gasværket i Ribnitz var bygget i 1864 af Byen og drevet af denne indtil 1900. Værket var da saa langt nede, det vil sige saa forsømt paa alle Omraader, og da Byen ikke vilde ofre de fornødne Penge til en ordentlig fagmæssig ledelse og til den nødvendige Restauration, blev det solgt til Herr Emil Palmer af Ratzeburg den 3. December 1900. Denne overlod imidlertid efter kort Tids Forløb Værket til Herr Ingeniør E.H.Zander, hvilket blev sanktioneret af Byen den 31. Juni 1902.Herr Zander købte mere Grund til Værket, byggede Villaen, en ny Gasbeholder med 600 cbm. Indhold, omforandrede Apparathuset, købte dertil gamle kasserede Gasapparater fra et andet Gasværk og installerede disse. For bedre atkunne udnytte Tjæren og den ved Gasværket overflødige Arbejdskraft byggede han en Tagpapfabrik paa Grunden.I denne Tilstand købte Gaskompagniet Værket og overtog. Driften den 1. Juni 1911. Prisen var 211.000 Mk., dengang 1 Mk. = 88 øre. Den gamle Kontrakt fra Herr Palmers Tid overtoges, Koncessionen var gældende i 40 Aar regnet fra 1. Januar 1901, den løb altsaa endnu ca. 30 Aar, den indeholdt ikke allene Ret, men ogsaa Pligt til at bygge Elektricitetsværk, naar dette gjordes nødvendigt.   Gasværket havde dengang 341 Maalere opstillede, men da der var 2 forskellige Priser for Lys og Kogegas "brugtes dobbelt Maalere", og Konsumenternes Antal var kun ca. 220 Stk.. Den kontraktlige Gaspris var god, nemlig 25 og 20 Pf. pr. m3, men saavidt huskes allerede dengang nedsat til 24 og 19 Pf. pr. m3. Der bestod altsaa store Muligheder, for at der kunde skaffes et meget større Konsumentantal, og da Gasprisen var god, var der god Udsigt til, at Værket kunde drives med Fordel, men det var klart, at meget maatte forandres, naar Produktionen blev større. Ovnbatteriet bestod af 2 Stk. 5er og l Stk. 2er horizontale Ovne, heraf blev de 2 Stk. 5er Ovne straks i 1911 ombyggede. Grundstykket ved Siden af Gasværket = 50 Ruten = ca. 1,000 Kvadratmeter købtes med Opførelse af Elektricitetsværk for Øje. Af Byen købtes 2.700 Kvadratmeter Eng jordbagved Gasværket til eventuel Udvidelse af Gasværket, og Resten kunde bruges til Indvinding af Hø for Gasværkets Heste. Stationsgasmaaleren m.m. paa Værket blev efterset og repareret. Paa Distriktet var der megen stor lækage, her blev ledningerne undersøgt, Stykke efter Stykke blev prøvet og om nødvendigt opgravet og repareret, ligesom der lagdes nye Ledninger i mange Gader. I en Del Gader, hvor der kun fandtes 1½" og 2" Ledninger, blev disse taget op, og større Ledninger nedlagdes. I Byens Hovedgade indrettedes der en Butik til Salg af Lamper og Kogeapparater, Gasinstallationer udførtes billigt af Værket. Omsætningen for disse 3 Dele var i Mark følgende:

1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 7145 8029 7997 15986 9823 6659 16842 25903 Inflation Inflation

Der indførtes Automatgasanlæg d.v.s. Konsumenterne fik hele Anlæget, Ledninger, Lamper og Kogeapparat gratis installeret mod at betale en 3 Pf. højere Gaspris. Det største Antal Automatanlæg havde vi i 1917, hvor vi havde 464 i Brug, senere gik det gradvis tilbage Dels ved Køb af Anlægene og dels ved Afskaffelse til Gunst for Elektriciteten, i 1941 var Antallet sunket til 281 Stk. Samtidig steg vort Gasmaalerantal selvfølgelig, af Maalere i Brug havde vi i:

1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 1922 1923 220 330 525 622 845 975 1003 1090 1117 1125 1124 1126 954

Tagpapfabrikken, som efter sigende, var bygget for en bedre Udbytning af Tjæren og for at kunne beskæftige Gasværkets Folk, naar der ikke var saa meget at bestille paa Værket, viste sig at være et daarligt Aktiv, idet den færdige Tagpap solgtes til Bygmestrene, som fik 3 Maaneders Kredit og derefter udstedte Veksler, der mange Gange ikke blev indløste o.s.v. Nytaarsnat 1912-13 havde vi en stor Oversvømmelse, hele Værket og særlig Papfabrikken stod under Vand, og hele Lageret af Raapap ødelagdes. Senere kom den ikke mere i Gang men omdannedes til Apparat- og Rensehus. Det viste sig da, at Tjæren var let at afsætte, og vi købte endda Tjære fra andre Værker og solgte den med Fortjeneste. Den store Fremgang i Gassalget nødvendiggjorde hurtig en Udvidelse af Værket, som paabegyndtes i 1913 og varede til 1915, ved Krigens Udbrud i August 1914 var vi midt i Byggeriet, som dog uden særlig Besvær fortsattes og tilendebragtes. Der blev bygget Retorthus, Kulhus, Regulatorhus og Tagpapfabrikken omdannedes til Apparathus, ny Folkestue m.m. Pladsen blev udvidet, et stort Træskur blev flyttet. Nye Ammoniakvandsbassin blev indrettet stor Tjærebeholder blev opstillet, Kloakledninger og Fortove blev lagte, med andre Ord et helt nyt Gasværk opstod, kun de 2 gamle Gasbeholdere og nogle gamle Skure blev tilbage. Paa Grund af Erfaringerne fra Oversvømmelsen blev Retorthuset lagt ca. 1 Meter højere. Hvorledes Gas udsendt steg i de første Aar viser nedenstaaende:

1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 217949 244068 256465 290847 353484 315988 357455 1919 1920 1921 1922 1923 1924 1925 310272 285682 294738 256376 211423 227863 264438

Gasforbruget steg fra den første Dag, hvor vi overtog Værket indtil 1918, saa begyndte Arbejdsløsheden hos de hjemvendte Tropper, den begyndende Inflation og de urolige Forhold, som udartede til Revolution at gøre sig gældende, og Gassalget gik tilbage for i 1923 at naa den samme Stand som ved Overtagelsen af Værket. Stor Skyld heri var, foruden de før nævnte Forhold, at de Elektriske Neberlandszentraler med Støtte af Regeringen indsatte med en energisk Agitation for elektrisk Strøm over hele Landet, dette skete naturligvis ogsaa i Mecklenburg. Byens Indbyggere forlangte af Magistraten at faa Elektricitet, og Gaskompagniet vilde dengang, paa det højeste Inflationsstandpunkt, ikke stikke flere Penge i Ribnitz-Anlæget, og jeg fik Ordre til at meddele Magistraten dette og gjorde dette i Skrivelse af 3.Marts 1923, som lød:

An den Rat der Stadt Ribnitz. Auf die  Anfrage  des Rates der Stadt Ribnits vom 16-1-23 (eingegangen an 30-1-23) erwidere ich, nachdem ich mich mit meiner Direktion ins Benehmen gesetz habe, das Folgende Der Rat fragt an, ob das Gaswerk zu einen Versicht auf das im § 13 des vertrages eingeraumte Recht und bezw. die Pflicht, auf seine Kosten ein Elektricitetswerk zu errichten und zu betreiben, bereit sein wurde. Hierauf möchte ich erwiedere, dass das Gaswerk den Vorschlag des Rates, auf das Recht und die Pflicht aus § 13 des Vertrages zwischen der Stadt Ribnitz und der Dänischen Gaskompagnie zu verzichten annimt und der Stadt Ribnitz das Recht einräumt, das in § 13 das Gasvertrages vorgesehene Elektrizitatswerk auf seine Kosten und für sein Rechnung zu errichten und zu betreiben. Im übrigen würden die Rechte des Gaswerks uns dem Gasvertrage völlig unangetastet bleiben. Ein Verzicht des Gaswerks auf Recht und Pflicht aus § 13 des Vertrages darf also im übrigen den Richten und Pflichten des Gaswerkes aus dem Vertrage nicht vorgreifen, sondern die übrichen Rechte bleiben vollig unberührt. Gaswerk Ribnitz, den 3. März 1923. sign.: Th.Harfot.

Hermed var Vejen givet fri, og Byen tilsluttede sig Neberlandszentrale Rostock og fik Elektricitet og Gasværket en Tilbagegang, som det tog mange Aar at oprette igen. Saalænge Krigen varede herskede Ro og Orden i Landet. Vi Gasværksbestyrere fra Mecklenborg og Slesvig Holsten blev af Kohlenwirtschaftstelle kaldt til Møde i Hamborg, blev der taget i Ed paa, at vi vilde holde Direktiverne, som vi fik der angaaende Driften af Gasværkerne. I Løbet af Krigen maatte vi ofte hen for at faa Meddelelser om Kulsituationen m.m., og Spareregler drøftedes og forordnedes og saa tilbage for at sætte de respektive Bystyrelser ind i Situationen, og foranledige at Sparereglerne sattes i Kraft o.s.v. For ikke senere at faa nogen Klage fra Byen over, at vi ikke bestræbe de os nok for at skaffe Kul, tog jeg en af Byens Senatorer med til Foretræde hos KulRigskommisæren i Berlin, naturligvis uden større Resultat. Kulsituationen var dengang som under nuværende Krig meget daarlig, En Gang maatte vi helt indstille Driften i 8 Dage paa Grund af Kulmangel. Utallige var de Telegrammer, Telefonsamtaler og Skrivelser, som dengang udveksledes med de mange Steder, som havde med Kul at gøre.. En anden Side var den økonomiske, Beboerne fik Gasspærretider, en Tid lang lukkedes der for Gassen om Natten o.s.v.. Gadelygterne brændte ikke, alt blev gjort for at holde Gasforbruget nede. Gaspriserne kunde ikke stige saa hurtig som Kul og andre Materialpriser, og desuden fik vi først Gaspengene indkasseret 4-5 Uger senere end Gassen var leveret. Der førtes endeløse Forhandlinger desangaaende, den ene var ikke færdig, førend der begyndtes paa den anden. Arbejdslønningerne steg ogsaa, men de stakkels Folk (læs: de ansatte på gasværket) var ogsaa altid bagefter, tilsidst maatte jeg give Dem lidt Penge hveranden Dag, at de idet mindste kunde købe Brød o.s.v., at man kom igennem den Tid med kun et blaat Øje, undrer man sig over nu. Hvorledes Situationen var vises nedenunder:

År 1919   1920   1921   1922   1923     Dato 1/1 1/7 1/1 1/7 1/1 1/7 1/1 1/7 1/1 1/7 31/12 1$ = Mark 7,95 13,75 49,80 37,90 74,50 75,00 186,75 402,00 7.242,00 159.600 1 bill.

I Inflationstiden byggedes den nye Jernbane, kaldet "Bäderbanen", fra Røvershagen til Badestederne Graal og Müritz. Kapitalen hertil stilledes, hovedsagelig af Købmandsstanden i Rostock, og Resten af Aktierne af Beboerne i de 2 Badebyer. At Aktierne senere var værdiløse er en Sag for sig, men Hensigten at slaa Ribnitz ned blev opnaaet. Trafikken gaar nu ikke mere  over Ribnitz, og al Handel fra Ribnitz er ophørt.. Disse forskellige Forhold gjorde, at vor Gasproduktion i 1923 gik tilbage til samme Højde, som da vi begyndte i 1911, og det tog ca. 13 Aar, inden vi  opnaaede vort Maximun fra Aarene 1916-18 og dette til Trods for, at Maalerantallet var det 5 dobbelte.   Hermed har jeg givet en Beskrivelse af Værkets Køb, Igangsættelse, Ombygning og Driften i Fred, Krig, Borgerkrig og Inflation, og bemærker blot, at i 1923, efter 10 Aars Forløb, havde jeg den Glæde  at  faa Besøg af Direktør Edwards, og samtidig efter 12 Aars Forløb var Bestyrelsesmedlem Oberst Bidder nærværende. I den mellemliggende Tid havde jeg grundet paa Krigsforholdene haft temmelig frie Hænder til at ordne alt saa godt som muligt i Kompagniets Interesse og har ogsaa bestræbt mig derfor, og ved ganske vigtige Sager rejste jeg til København for at konferere med Direktøren. Efter Direktør Edwards Død fik senere Herr Driftsbestyrer Corbet Edwards af Kompagniets Bestyrelse overdraget at besøge og kontrolere Kompagniets forskellige Værker og genskabe den tidligere Kontakt mellem Værk og Ledelsen. I denne Egenskab besøgte Herr Corbet Edwards i Aarenes Løb ofte Ribnitz. Disse Besøg enten alene, eller i de senere Aar, sammen med Herr Landsretssagfører Ernst Petersen bidrog meget til at faa klaret mange Spørgsmaal, som kun kunde løses paa Stedet og gjorde Forretningsgangen lettere, ligesom der skabtes en intimere Forbindelse med Byens Borgmester etc.

Fra 1. Januar 1924 fik Tyskland igen stabile Penge, nemlig Rentenmark, som noget senere omforandredes til Reichs Mark. For at stabilisere Marken har Gasværket ligesom alle andre Grundejere maattet betale en stor Sum, som forrentes og amortiseres. Særlig at bemærke var, at Timelønnen fra 30 Pf. i 1924 steg til 70 Pf. i 1930 for derefter at falde til 49 Pf. i 1933, for endelig at blive stabil i 1938 med 64 Pf. Kulprisen var i 1924 pr.Ton = 33,7 Mark, den faldt i 1925 til 25,5 Mk. og har gennemgaaende holdt sig omtrent paa denne Højde senere. Gasprisen, som i 1924 var 28 Pf. pr. m3 nedsattes i 1925 til vistnok 26 Pf., for senere 1929 igen at stige til 27 Pf. I 1934 blev indført glidende Tarif for Gassen efter Forbrugets Størrelse. I Aarene 1924-33 kunde dog remiteres forskellige Summer til Hovedkontoret. Disse forskellige Priser etc. er skildrede i grafisk Fremstilling, som medfølger. Grafisk Fremstilling af Maalerantallet i de forskellige Aar følger ligeledes, dog bemærkes, at Tilbagegangen i 1923 i Virkeligheden var meget større, end Fremstillingen kan vise, Mange Gaskonsumenter beholdt nemlig Gasmaalere for at have Reserve, dersom Elektriciteten svigtede. Endnu i 1942, hvor Maalere ikke kunde skaffes, maatte jeg ved Magistratens Hjælp tvinge Folk til at overgive os disse Maalere. Endelig følger grafisk Fremstilling af Gas udsendt og Gas brugt d.v.s. Gas solgt, brugt til Lygter og brugt paa Værket.   Selv om vi havde faaet vort Grundskud i 1923 ved Elektricitetens Indførelse, gik vi nu langsomt fremad igen indtil 1929, Forretningslivet stagnerede da, og det gik saa tilbage igen, indtil Nationalsocialisterne havde taget Magten i 1933, det gik saa igen fremad og denne Gang med stærke Skridt; men man vidste den Gang ikke, hvor det gik hen. I disse Deflationsaar 1932-33-34 var Byen ogsaa kommet i økonomiske Vanskeligheder. Gadebelysningen blev reduceret til et Minimum, Byen overholdt saaledes ikke Forpligtigelserne overfor os, desuden betalte Byen ikke hverken for Gas-Lygtegas eller Koks til Skolerne, tilsidst var det blevet 8-9000 Mk., og vi forsøgte med Sagfører, Zahlungsbefehle og meget andet. Tilsidst maatte Byen dog afbetale og betale Renter af Gælden, til den blev afbetalt. I April 1932 blev vor gamle Borgmester Dr. Düffert afsat og kom under Tiltale for Embedsmisbrug, men hvor gerne de vilde, kunde de ikke gøre ham noget, han faar nu sin Pension, og ved Siden af er han Sagfører. Dr.Düfferts provisoriske Efterfølger blev Stadtrat Køppe, en lille Købmand fra Ribnitz, hvortil han var indvandret fra Posen, hvor han havde været Landmand. "Pragtexemplar" blev senere, da han forfremmedes og ikke længere kunne være i Ribnits, rigtig Borgmester i Malchow i. M. Her blev han nogle Aar, til han faldt ned af Trappen i Raadhuset og brækkede Halsen, efter andre Meddelelser skød han sig, og hans Sekretær, som han havde medtaget fra Ribnitz, blev halshugget paa Grund af Forteelser overfor unge Mennesker. Juli 1933 er Statsanvalt Dr. Decker fra Rostock blevet Borgmester i Ribnitz, hans Specialitet var Romtoddyer, og hans Efterfølger kom derfor snart, idet Regeringen udnævnte en Dr. Arnold fra Schwerin som midlertidig Borgmester, han var meget energisk men tog for lidt Hensyn til "N.S.D.A.P." og maatte ved Aarets Slutning væk, og saa kom den nuværende Borgmester Dr.Wegner. Han er impulsiv og dygtig Forvaltningsembedsmand, gaar over Lig, hvis det passer i hans Sager, stiller absolut ikke sit Lys under en Skæppe m.m. Dr. Herrer Stadträte vekslede ligeledes ofte i Aarene, og det var under disse Forhold ikke let at arbejde med Byen.   I 1932 besøgte Herr Direktør Sommerfeld fra Berlin Værket. Der var dengang Tale om, at han vilde købe Værket.   Byen, som hidtil havde købt alle Koks, som brugtes i Raadhuset og alle Skolerne, begyndte i 1933 under det nye Regimente at købe Hüten Koks igennem en "Parteigenosse", som havde et Maskin-Reparationsværksted i Ribnitz, ligeledes gik det med Amtsgericht, og i hele Byen satte Agitationen ind imod os. Det var ikke let at arbejde derimod. Til Stadtrat Köppe skrev jeg en Protestskrivelse af 29-5-33, dog uden Resultat. For at vise vor Stilling den Gang, og hvorledes vi blev behandlet af Byen gengiver jeg Skrivelsen i fuld Ordlyd:

Herrn Stadtrat Köppe, Ortsgruppenführer der N S D A P R i b n i t z. Nach früheren Anweisungen vom Ministerium waren die Landesbehörden aufgefordert nach Möglichkeit städtische Betribe zu unterstützen. Das hiesige Amtsgericht hat auch jahrelang seinen Bedarf an Koks bei uns gedeckt und ist stets mit der Belieferung zufrieden gewesen. Jetzt ist es der Maschinenfabrik  0. G a h l b e c k  durch schmutzige Konkurenz unter Hinweis, dass die Behörden doch nicht von einer auslandischen Firma kaufen könnten, gelungen, uns zu verdrängen um selbst das  Geschäft durch Lieferung von Zechenkoks zu machen. Eine Preisfrage kann nicht vorgelegen haben, da von uns keine  Offerte  angefordert wurde und Zechenkoks bekanntlich höher im Preise steht als Gas-koks. Wir bemerken, dass wir seit 22 Jahren mit der Stadt sowohl wie auch mit sämtlichen Behörden in bestem Einvernehmen gearbeitet haben und mit Ausnahme vom Unterzeichneten nur deutsche Arbeiter und Angestellte beachaftigt werden.  Ebenfalls beziehen und verarbeiten wir nur deutsche Waren. Unsere Firma hat in diesen Jahren allein für ca. 150.000 Rm. an neubauten in Ribnitz ausfähren lassen. Tausende  Rmk. werden jährlich für Reparaturen ectr. verausgabt. Ribnitzer Handwerker und Kaufleute haben demnach keinen Grund zur Klage. Steuern zahlen wir als Priwat-Werk im Gegensatz zu städt. Es ist demnach unbegründet uns zurückzusetzen, uns sogar zu meiden. Überdies garantiert die Regierung Ausländern ihren vollen Schutz. Während des Kriges waren wir bestrebt in  erster Linie die Schulen, das Rathaus und die Kirchen mit Feurung und Beleuchtung zu versehen, sodass niemals eine Störung einzutreten brauchte. Damals wurden wir sogar geschätzt.Wie seinerzeit die Städte ihre Betriebe durch grosse Zuschüsse unterstütsen mussten, um die Preise in eine für die Bevölkerung erträgliche Höhe zu halten, hat unsere Firma selbst das Opfer gebracht, ebenfalls zur Zeit der Inflation. Daher haben wir auch niemals Gewinne erzielen  können. Unterzeichneter der in all den Jahren Leiter des Werks gewesen ist und als solcher genau weiss, wie entgegenkommend Stadtverwaltung und Publikum von seiner Firma behandelt wurden, kann nicht mit ansehen, dass sie  jetzt gemieden wird. Die Belegschaft der Gasanstalt ist empört, dass die Behörden die Arbeitsmöglichkeiten hier am Ort durch solche Machenschaften noch vermindern.

Dette skadede os økonomisk, jeg nedsatte Kokspriserne for at faa mere Salg i Byen, og tilsidst maatte jeg ogsaa udsende en Koksagent, og det hjalp. Samtidig kom fra Regeringen igennem en Kommisær Skrivelser om, at Gasværkerne skulde indstille Installationsvirksomheden u.s.W. Den 13-5-35 skrev jeg igen til Bürgermeister Dr. Wegner som følger:

Ribnitz, den 13.5.35. Herrn Bürgermeister Dr. Wegner, Ribnitz. Seit dem Jahre 1900 befindet sich die Gasanstalt in privatem Besitz und beleiferte bis 1932 samtliche Schulen in Ribnitz mit Koks. Seit der Zeit jedoch ist niemals eine Anfrage oder dergleichen mehr wegen Kokslieferung an uns gerichtet. Diese Handlungsweise ist uns unverständlich zumal die Stadt stets gut und billig bei uns bedient wurde und während der knappen Zeit unserer privaten Kundschaft gegenüber oftmals bevorzugt wurde, sodass die Schulen wegen Brennstoff niemals in Verlegenheit geraten sind. Gredite bewilligten wir für Koks allein an ca. 2400,- Mk worauf wir jahrelang warten mussten, wärend die Stadt längst andereweitig kaufte. Es ist ein einzig darsteender Fall (wenigstens in Mecklenburg) dass die Stadt nicht ihren Koks beim Örtlichen Gaswerk kauft. Wenn es sich bei uns auch schliesslich um eine  ausländische Gesellschaft handelt, so beschäftigen wir doch nur hiesige Leute und kaufen sämtliche Materialien und jeden Rohstoff nur in Deutschland. Anliegend erlauben wir uns die Richtlinien über Vergebung öffentlicher Aufträge vom Reichskabinet am 14. Juli 1933 beizufügen und weisen wir auf Absatz 11 hin, wonach es kein Hindernis ist bei einer ausländischen Firma zu kaufen, Nunmehr hoffen wir, dass dieses Schreiben Herrn Bürgermeister veranlassen wird, sich über diesen Fall zu orientieren. Es sollte uns sehr freuen, wenn wir wieder zur Kokslieferung heran gezogen wurden. Ergebenst.

Ribnitz, den 13-5-35. Herrn Bürgermeister Dr. Wegner, Ribnitz. Wir offerieren zur soforttigen Lieferung: 600 Ctr, prima Gaskoks zum Preise von Mk. l,55 per Ctr. Keller, bei Zahlung bis zum 30.Sept.35. Dieses Angebot halten wir 14 Tage aufrecht. Ergebenst.

og fik følgende Svar fra ham:

Der Bürgermeister der Stadt Ribnitz i. M. Ribnitz d. 31. Mai 35. An das Gaswerk Ribnitz, Ribnitz i. M. Auf Ihr Schreiben vom 13. ds. Mts. erwidere ich ergebenst, dass zur Zeit kein Bedarf an Koks vorliegt. Zu gegebener Zeit werde ich auf die Angelegenheit zurückkommen. gez. Der Bürgermeister.

Senere er Byen dog begyndt paa at aftage en Del af de Koks, som den bruger fra Gasværket. Den 9. Sept. 1933 skrev jeg til Hovedkontoret om de Ulemper, som vi havde efter, at Byen en 3-4 Aar tidligere havde begyndt at lægge Kloaker og Vandledninger. Vi havde mange Rørbrud paa 1½" og 2" Ledninger stammende fra daarlig Stampning ved fornævnte Arbejder, og Lækagen var stor, samtidig var, paa Grund af stor Arbejdsløshed og almindelig Stagnation i Forretningslivet, Gasforbruget gaaet mægtig ned.

I 1913 med  525 Maalere et Gasforbrug af 113 m3 pr.Kvt. og for Maaler  I 1932 med 1128 Maalere et Gasforbrug af  35 m3 pr.Kvt. og for Maaler

For at hæve Gasforbruget igen og modarbejde Elektriciteten paa Kogningens Omraade afholdtes Kogeforedrag i 1934, og i 1935 ansatte vi Propagandadamer, som besøgte hver Gasforbruger i Byen, de eftersaa Kogeapparaterne og gav Raad med Hensyn til Madlavningen etc. For at hæve Gasforbruget indførte vi i 1934 glidende Skala for Gasprisen efter Forbrugets Størrelse.

For et Forbrug imellem     0 -   5 m3/Gas var Prisen 27 Pf. 6 - 10  -"- 25 Pf. 11 - 15  -"- 24 Pf. 16 - 20  -"- 23 Pf. 21 - 40  -"- 21 Pf. over 40  -"- 20 Pf. Motorgas og Badeanstalter  -"- 18 Pf.

Disse Priser blev sanktionerede af Regeringens Organer. I Skrivelse af 21-11-34 til Hovedkontoret giver jeg en indgaaende Beskrivelse af Forholdene i Ribnitz paa nævnte Tidspunkt. I 1935 blev alle Dyprørene paa Ovnene forkortet og forsynede med Lukkeklapper, saa at de under Arbejdet gaar uden Dyp, og naar der trækkes og lades, bliver der lukket for dem.   Ligeledes blev der igen fastsat en ordentlig Brændetid for Gadelygterne, og ifølge mit Brev til Hovedkontoret af 5-6-35 har Borgmesteren forpligtiget Byen til, saalænge vi er i Besiddelse af Gasværket kun at bruge Gas til Gadebelysningen. Til Gengæld har vi udvidet Lygteanlæget betydeligt, og alle Lygter er forsynede med Apparater til automatisk Tænding og Slukning.

Flyvemaskinwerket er under Bygning, og der lægges nye Hovedledninger i Hermann Gøringstrasse ud til Værket og ligeledes ny Hovedledning i Bergstrasse. I 1936 lægges der nye Hovedledninger i Danzigerstrasse, Memelerstrasse og Neuhoferstrasse, samtidig indføres der Tarif for Gewerbegas, nemlig:

over 100  m3 pr. Maaned 19 Pf. 200  -"- 18 Pf. 400  -"- 17 Pf. 700  -"- 16 Pf. 1000   -"- 15 Pf.

I 1936 fik Værket en ny elektrisk Snekkelademaskine fra Wilh. Reubold i Zossen, og Ovnene blev afkortet, saaledes at Maskinen kunde udstøde Koksene bag ved Ovnene og i de dertil indrettede Jernvogne, som løb paa Skinner og ved elektrisk Kraft kunde trækkes ud af Ovnhuset. Den store Gasbeholder fik extra Vægte paalagt, saaledes at Beholdertrykket steg fra 80 til 120 m/m. I 1937 blev opstillet et nyt Apparat "Ados" Kalorimeter, som skriver Gassens Varmeevne, dette var blevet nødvendigt, efter at Ovnene arbejdede efter "Goffin" Systemet.   I 1937 var Gasforbruget steget og højere end nogensinde før. Gastrykket var daarligt særlig i den østlige Del af Byen, hvortil kun en 3" Ledning førte, og vi modtog Brev af 11-3-37 fra Borgmesteren, hvori han siger, at Gadelygterne brænder daarligt, og at han i Fremtiden vil fradrage Lygteregningerne 10%. Forud var indgaaet Skrivelse af 29.Januar 1937, hvori Borgmesteren forlangte en Nedsættelse af Gasprisen. Endelig en Skrivelse fra Borgmesteren til Kompagniet af 18-3-37, hvori han fører Klage over mig personlig, fordi jeg ikke vilde køre ud med hans Politibetjent for at se paa Lygter i Kvarteret, dernæst forlanger han Prisnedsættelse og Levering af Gas med højere Tryk i Kvarterene. Dette Forhold med lavt Gastryk i Byens østlige Del kunde kun ordnes ved Lægning af nye Hovedledninger direkte fra Værket og helt derud, og dette vedtoges ogsaa af Kompagniet, men Rør var paa Grund af 5 Aaars Planen og senere Krigen ikke til at fremskaffe. For at faa Klarhed paa vor juridiske Stilling overfor Byen i dette Tilfælde henvendte jeg mig til vor Sagfører i Ribnitz, og han skrev i sit Brev af 12-3-37 i dansk Oversættelse:

Paul Spielgelberg Rechtsanwalt und Notar                                Ribnitz, den 12'Marts 1937 Til Herr Direktør Harfot, Ribnitz i.M. - Gasværk. Meget ærede Hr.Harfot! I Tilslutning til vor Samtale angaaende Udvidelse af Rørnettet og Udvidelse af Gasværket meddeler jeg Dem hermed følgende - Naar der i § 3 i den gamle Overenskomst staar, at Rørnettet til enhver Tid skal udføres inden for Byomraadet, saa kan dette egentlig kun gælde for en normal Udvikling af Byomraadet, ikke for en usædvanlig Vækst, som den viser nu. Hertil kommer desuden, at Deres Gasværk allerede har erklæret sig indforstaaet med Indførelsen af elektrisk Lys i Ribnitz og saaledes blev Kontrakten "Gennemhullet", og paa den anden Side kan det ikke ventes af Dem i Dag, at De lægger et omfangsrigt Rørnet i nye Byggeomraader. Dette kan efter min Mening navnlig ikke forlanges, fordi det drejer sig om ganske betydelige Udvidelser, og efter godt 3 Aar udløber Deres Kontrakt. Efter Grundtanken i Kontrakten skulde Ejeren af Gasværket udføre sædvanlige Forbedringer og gængse Udvidelser under Kontraktens Varighed, men ikke være forpligtet til at skabe et nyt Gasværk kort før Kontraktens Udløb. Naar hertil saa ogsaa kommer Valutavanskelighederne, saavel i Tyskland som ogsaa i Danmark, vil jeg antage, at man heller næppe fra Rettens Side vilde paalægge Deres Firma at foretage saa store nye Kapitalanbringelser. Men som jeg allerede sagde ved vor Samtale er det ikke til at sige med absolut Sikkerhed, hvorledes: en Proces vil falde ud, fordi der ved Udlæggelsen af Kontrakten maa tages Hensyn til, hvad der er ret og billigt for begge Parter. Med tysk Hilsen sign.: Spiegelberg.

Desuden svarede jeg Borgmesteren i et langt Brev af 16-3-37, hvori jeg imødegik hans Argumenter. I Aarene 1937 og 38 skrev Herr Driftsbestyrer Edwards følgende Rapporter til Direktionen i England om Ribnitz Gasværk:

Rapport 8. Juli 1937 Med Hensyn til Direktør Müllers og mit Besøg i Lybæk den 7. Juli 37, for at lave de nødvendige Arrangementer for Ribnitz Laanet, ved jeg, at Direktør Müller har sendt en detailleret Rapport om dette Spørgsmaal. Med Hensyn til Udvidelser paa Værket og paa Distriktet tager jeg til Ribnitz den 14.ds. for at fastlægge Udvidelserne med Bestyrer Harfot.

Rapport Juli 1937 Med Hensyn til mit Besøg i Ribnitz den 14.-15. og 16. Juli, da er alle Detailler med Hensyn til Udvidelser paa Gasværket og Distriktet nu fuldt ud diskuteret med Bestyrer Harfot, og Resultatet er som følger: Udvidelser og Reparationer paa Værket. Ombygning af Ovn No.2 efter de Linier som foreslaaet af "Didier" er fastslaaet, og Tilbudet er accepteret til hurtigste Levering. De mest nødvendige Malerarbejder saasom Gasbeholder og udvendige Døre er sat i Arbejde. Udvidelser og Reparationer paa Distriktet. En ny 6" Hjælpeledning gennem Byen er fastlagt, men et Forslag fra Bestyrer Harfot at gaa i Forbindelse med Byen for at faa den til at betale en Del af disse Udgifter vil blive forsøgt, da Herr Harfot ved, at Byen skal til at lægge en ny stor Kloakledning i de samme Gader, og det vil medføre, at alle existerende Gasstikledninger maa overskæres og repareres igen paa Byens Bekostning. Placeres 6" Hjælpeledningen i Parallelvejen i Stedet for i Hovedgaden, hvilket ligesaa godt kan gøres, vil vi opnaa de samme Trykresultater for de samme Udgifter. Jeg har foreslaaet Herr Harfot at købe Staalrør med Svejsemuffer, fordi Staalrørene er af samme Pris, og vi vil aldrig faa en tæt Forbindelse med Støbejernsrør, naar vi er tvunget til at anvende Jernuld i Stedet for Bly. Med Hensyn til de nye 4" Ledninger i de nye Gader er vi blevet enige om, kun at anlægge det minimum af det nødvendigste og kun lidt efter lidt. Gadelygter. Da alle Lygtepæle maa males, har jeg foreslaaet Herr Harfot at male med Aluminium, da dette er billigere og mere holdbart og smukkere end den mørke graa Farve. Jeg tager til Ribnits i Midten af August for at se de forskellige Arbejder blive sat i Gang og for at opfylde mit Løfte om at besøge Borgmesteren i hans private Hjem sammen med min Kone.

Rapport af 27. Oktober 1938 Efter vort Besøg paa Ribnitz Gasværk har jeg Fornøjelsen at sende følgende Rapport til Bestyrelsen. Hele Gasværket "blev fundet  i en særdeles god Stand i enhver Henseende, og det hele rent og smukt og ingen Bygningsreparationer eller Malerarbejde var forsømt. I den gamle Hestestald vil et Skillerum blive flyttet, da der altid har været for lidt Plads til  2 Heste og særlig nu hvor Hestene  er større. I Retorthuset var den nye Ovn No.l med 6 Retorter igang for Produktionen med Kapacitet stor nok for det  øjeblikkelige  Forbrug. I Exhausterrummet var en af Gasmaskinerne under en mindre Reparation - et nyt Stempel - og derfor var Reserve-Gasmaskinen i Brug. I Condenserhuset var Ring-Luftkøleren taget ud af Brug grundet paa Lækage i Bunden. Efter Bestyrer Harfots Mening vil det være meget vanskeligt at lave en Reparation og desuden meget dyrt - og han har Ret - og da i det hele taget Værkets Condensering er meget kraftig paa Grund af den store  Cylinder-Condenser udenfor Retorthuset og den lange underjordiske  Gasledning fra nævnte Cylinder Condenser til Condenserrummet, synes det for Øjeblikket ikke nødvendigt  at tage  denne Udgift  for en Reparation, De 3 Rensekasser med en Total Kapacitet af ca.1600 m3 pr. Døgn var ligeledes i god Forfatning.  Saafremt nødvendig er i  dette Hus Plads  for 1 Kasse mer. Ledningskortet  blev kontrolleret og vil i meget nær Fremtid være å jour. Bestyrerboligen, som for nogen Tid siden blev repareret for Svamp, synes nu at være i en god Forfatning igen, selv om det maaske er for tidlig at være fuldkommen sikker. Jernstakitet rundt om Værket - som Tyskerne ønskede at modtage for at lave Kanoner af - er stadig væk der endnu, da Bestyrer Harfot har gentaget sit Afslag om Afleveringen. Værdien af dette som gammelt Jern er kun ca. 5 Mk. Ovn No. 2 maa repareres i Sommeren 1939, og Udgiften vil andrage ca. 8130 Mk. Reparationen er nødvendig, fordi denne Ovn var udbrændt i 1936 efter 2090 Arbejdsdage og ikke har været i Arbejde siden da, men maa være rede for Gasproduktion, naar Ovn No.l trænger til Reparation. Bestyrer Harfot mener, at Ovn No.2 ikke vil være i Stand til at producere tilstrækelig Gas for det tiltagende Forbrug naar Ovn Nr. 1 repareres. Allarmfløjte. Det tyske Fabriksinspektorat har meddelt Bestyrer Harfot, at en ny Lov forlanger en Installation af en Standard Allarmfløjte paa Gasledningen ved Indgangen til Condenserhuset for at varsko, før de forskellige Vandlaase blæses ud paa Grund af for højt Tryk i Apparaterne. Installationen er sat i Arbejde. Der har i mange Maaneder været Tilbagegang i Gasudsendelsen, undtagen i forløbne Maaned, September Maaned, som har vist en lille Fremgang af 4,2%.

I Aarene 1937-38-39-40 producerede vi temmelig ens ca. 450.000 m3 Gas, der blev lagt flere nye Hovedledninger, Ovn Nr.1 blev ombygget i Slutningen af 1936 og sat i Gang 9/10-36. Ovn Nr.2, som var ombygget i 1935, blev i December 1937 afkortet med 1 Meter, og Retorterne blev da gennemgaaende. Ovn Nr.3 blev nedrevet i Sommeren 1939 og senere i 1940 genopbygget.   I 1938 blev over hele Riget sat en ganske energisk Indsamling af gl. Jern igang, alle Stakitter, Gravgelændere o.s.v. blev aftagne og afleverede, fra Gasværket forlangtes vort Stakit ud mod Gaden, men da Beruffsgenossenschaft forlangte Gasværkets Grund indhegnet, vilde Kompagniet kun afgive det mod at faa en anden Indhegning opstillet, og det vilde de selvfølgelig ikke, og vi beholdt vort Stakit, men det skaffede os senere Ubehageligheder. I 1938 blev samtlige Gadelygter malede med Alluminiumsfarve, paa Værket blev Motorer, Apparater, Stationsmaaler, Regulator endvidere Boligen, Kontorbygningen, Apparathuset, Folkestue m.m. malede.

Den 27. Oktober 1939 efter at Krigen var brudt ud, skrev jeg følgende Brev til Herr Driftsbestyrer Edwards. Jeg gengiver dette Brev, da det omhandler de nye Gastarifpriser, som forlanges af Riget, og derved omstøder Prisbestemmelserne i vor Kontrakt med Byen.

Gaswerk Ribnitz i.Meckl. Ribnitz i. M., den 27/10-39. Herr Driftsbestyrer C. Edwards, Odense. Med Henblik paa den Situation, som vil foreligge ved Aarets Slutning betreffende Opsigelse af vor Kontrakt med Byen, har jeg skrevet en lille Situationsberetning over Forholdene hernede . Jeg har sendt den til Direktøren og giver Dem hermed en Copi deraf, og saa maa Bestyrelsen træffe Afgørelsen. Borgmesteren er Soldat, Kompagniskriver, men ligger i Nærheden af Lybæk og lider saaledes ingen Nød. Han har intet med Byens Sager at gøre og har det roligere der end her, jeg har iøvrigt ikke set ham længe. Smør og Paalæg er nu noget knapt hernede, saa dersom det kan lade sig gøre, vilde vi være glade  for at modtage lidt, saavidt jeg har bragt i Erfaring, kan der sendes igennem Svendsen, St. Kirkestræde 1, København. Med venlig Hilsen Deres hengivne     Th.Harfot.

Copi af Rapport af 27. Oktober 1939 Gaswerk Ribnitz i.Meckl. Ribnitz i. M., den 27/10-39. Herrn Driftsbestyrer C.Edwards, Odense Gasværk. Vi har nu Krigen paa Halsen, og da den griber størrende ind i alle Sager, vil jeg give en lille Oversigt over Situationen Personalet: Vores Bogholder Remien og en Smed ere indkaldte som Soldater. De andre Folk ere til vor Raadighed og bliver ikke indkaldte. En af vore Heste skulde vi ogsaa have afgivet, men efter Indsigelse fik jeg den fri igen. Gadebelysningen: blev helt stoppet den 1. September, men nu i Oktober har vi faaet en halv Snes Stykker i Gang igen, de ere naturligvis afblændede. Kulforsyningen: er stadig tilfredsstillende, jeg holder foreløbig nok ca.3 Maaneders Forbrug paa Lageret. Kokssalget: gik først paa Levnedsmiddelkort og Rekvisitionssedler, men er nu indrettet efter Boligstørrelse og forrige Aars Forbrug, og Fordelingen er overladt Kulhandlerne, Gasværket etc., saa nu funktionerer det bedre, og det saa meget mere som der ingen Knaphed existerer. Tjæren: kan jeg sælge, men der er Waggonknaphed, foreløbig har jeg Ansøgning inde om at faa en Vogn. Ledning til Flyveværket: Jeg har i disse dage fra Bachmanns Flyveværk faaet et Kontingent No. Saaledes at de nødvendige Rør og Fittings nu kan bestilles, men der gaar vel en ca. 8 Uger, inden det er saa vidt. Ombygning af Ovnen: I Marts indsendte vi Andragende om at faa Jern til de 6 extra Mundstykker, som skal bruges dertil, det er tilsyneladende ikke blevet til noget, og vi har nu ved "Didier Werke" indsendt et nyt Andragende. Chamottematerialerne til Ovnen har vi heller ikke set endnu, det er godt, at det ikke haster saa meget. Da vor Kontrakt med Byen er udløbet den 31.Decbr. 1940 og kan eller skal opsiges 1 Aar forud, undlader jeg ikke at meddele, hvorledes Forholdene nu ere i Modsætning til 1911, hvor vi overtog Værket. Vi vare dengang fri i enhver Henseende ved Indkøb, Handel osv., vi havde dengang kun Byen at forhandle med angaaende Gaspriserne, alt andet kunde vi selv disponere over. Nu derimod er hele vor Drift mer eller mindre under Statens Kontrol, saaledes at vi kun er Fordelere, som ingen Indflydelse har hverken paa Køb eller Salg af hvad Art nævnes kan, jeg nævner. Kulhandelen er ikke som før i fri Handel, det er os anvist, hvor vi skal købe, vi blev saaledes i 1937 overflyttet fra Niederschlesien til de westfäslischen Gruben. Kulpriserne er med Statens Sanktion af Kulsyndikatet reguleret, Priserne paa westf. Kul er siden l.April 1938 steget med Mk.l,25 pr.Ton, uden at vi paa Grund af Prisstopforordningen kan lægge hverken paa Gas, Koks eller Tjære. Kokspriserne ligger fast siden 1936 og kan ikke røres. Koksoverskuddet, som skal sendes med Banen til udenbys, overtages af Kokssyndikatet, og dette bestemmer Priserne. Tjæren er beslaglagt, maa kun sælges til de autoriserede Destillationsfabrikker, som igen bestemmer Priserne, og vi har i Modsætning til tidligere Aar, hvor vi solgte privat og i Detail, et Tab paa 50%. Grafitten er ligeledes beslaglagt, Prisen er imidlertid temmelig uforandret. Det er uden Tvivl, at disse Bestemmelser i overskuelig Fremtid vil blive bestaaende, det er en Del af det Nationalsocialistiske Program, og selv om man tænkte sig en anden Statsform, vil det ikke ændre Situationen. Det allerværste er imidlertid den nye Verordnung über die Bildung allgemeiner Tarifpreise für die Versorgung mit Gas af l5.Maj 1939. Tysk Gasjournal No.29-1939 Side 421, hvoraf jeg vedlægger et Sonderdruck. Den nye tarif skal senest træde i Kraft den 1.april 1941, men et halvt Aar før skal den foreligge til Sanktion hos Rigskommisæren. Dersom: vi nu opsiger vor Kontrakt med Byen til Ophør den 31.Decbr. 1940, har vi jo ikke nødig, eller Ret til at forelægge en Tarif, der skal gælde for vor Efterfølger, det maa jo da blive Byens Sag at ordne det. Dette Spørgsmaal afhænger nu af, hvorledes D.G.C.s Bestyrelse ser paa Sagen, som Forholdene ligger her i Ribnits, hvor Borgmesteren er Soldat, er det vel tvivlsomt, om Byen opsiger Kontrakten, men paa den anden Side er vi ikke hjulpet med en 5 Aars Forlængelse, da en Generaludvidelse af Værket og Ledningsnettet forestaar, og Penge kan vi jo heller ikke faa. Den nye Tarif udarbejdes af Zentral für Gasverwendung paa Grund af Opgivelser herfra, Omkostningerne regner Zentralen til ca. 13 Pf. pr.Konsument eller for Ribnitz ca. 170 Mk. De højeste Gaspriser som vi kan regne med at faa sanktioneret ere 20-13-9 Pf., saaledes at Gassalget vil blive en Tilskudsforretning i de første Aar. Med venlig Hilsen Deres hengivne Th. Harfot.

Abschrift Wirtschaftsgruppe Gas- und Wasserversorgung der Reichsgruppe Energiewirtschaft der deutschen Wirtschaft, Berlin W 30, Geibergstr.5-6. Berlin, den 30.Mai 1939. Dr.L./Se. Betrifft: Gastarifordnung. Der Reiehskommissar fur Preisbildung har auf Grund des Gesetzes zur Durchführung des Vierjahresplanes mit Wirkung vom 24.Mai 1939 die "Verordnung über die Bildung allgemeiner Tarifpreise für die Versorgung mit Gas (Tarifordnung für Gas)" sowie die erste Ausführungsverordnung dazu vom 15.5.1939 erlassen, die im Reichsgesetzblatt I S.925 ff. veröffentlicht sind. Der Wortlaut in der nächsten Folge unseres Nachrichtendienstes bekanntgegeben wird. Die Verordnung ist in ihren einzelnen Bestimmungen voll und ganz auf den Ergebnissen der in monatelanger Verhandlung des Gasfachorganisationen mit dem Preiskommissar geführten Besprechungen aufgebaut. Es ist nunmehr in allen Werken dringend anzuraten, die durch die T arifumste11ung bedingten Arbeiten sofort aufzunehmen. In diesem Zusammenhange verweisen wir auf die Ausführungen des Leiters der Wirtschaftsgruppe Gas- und Wasserversorgung, Hernn Direktor Behrens, anlässlich der Jahrestagung des deutschen Gasfaches in Wien; ueber die Tariffrage, denen zufolge die Zentrale fur Gas- und Wasserverwendung fur die Werke die Tarifbearbeitung übernimmt. Wir empfehlen allen Werken,   diese  Tarifberatungsstelle in Anspruch zu nehmen und sich baldmöglichst mit der ZfGW.unmittelbar in Verbindung zu setzen. gez. Dr.  Lingens.

Abschrift Zentrale  für Gas- und Wasserverwendung e.V.,  Berlin W 30, Geibergstr.  3-6. Rundschreiben Nr. 16/39. Sch/Se An alle Gaswerke. Berlin, den 7.Juni 1939 Gastarifordnung. Mit Rundschreiben vom 50.5. wies die Wirtschaftsgruppe Gas- und Wasserversorgung im Zusammenliang mit der Bekanntgabe der vom Reichskommissar fur die Preisbildung Erlassenen "Verordnung Uber die Bildung allgemeiner Tarifpreise fur die Versorgung mit Gas" auf die ZfGW-Tarifberatungsstelle hin und empfahl gleichzeitig deren Inanspruclmahme zur Ausarbeitung von Regelverbrauchstarifen. Diese Beratungsstelle wurde bereits im vergangenen Janre eingerichtet, zumal schon vor Erlass der Verordnung eine grosse Anzahl von Gaswerken uns gegen Kostenberechnung die Ausarbeitung von Regelverbrauchstarifen übertrug. Inzwischen gingen weitere Anfragen wegen der Uebernahme der Tarifausarbeitungen hier ein und es erscheint zur Gewinnung eines Ueberblickes über den durch den Erlass bedingten Arbeitsanfall nunmehr zweckmässig, auf diesem Wege alle Werke, die an der ZfGW-Mitarbeit intressiert sind, bisher jedoch hieruber noch keine Verbindung mit uns aufgenommen haben, zu bitten, uns schon jetzt Uber die beabsichtigten Uebertragung der Tarifarbeit zu unterrichten. Wir werden uns dann von Fall zu Fall mit den anfragenden Werken wegen der zu erklärenden Sinzelheiten, insbesondere wegen der Terminfestlegung wenden sowie der  örtlich von den Werken zu erledigenden Vorerhebungen ins Benehmen setzen. Bei allen Anfragen erbitten wir zum Zwecke der ungefähren Vorausberechnung der Bearbeitungskosten folgende Angaben: 1. Anzahl der angeschlossenen Haushaltungen 2. Haushaltsgasabgabe des vergangenen GeschSftsjahres, 3. Einnahmen aus der Haushaltsgasabgabe zu Ziffer 2)     (ausschliesslich Messermiete "bezw. Grundgebuhr) 4. Einnahmen aus der Messermiete bezw. Grundgebtihr zu Ziffer 2) 5. Oberer Heizwert 6. Zusammensteliung der z.Zt. gultigen Gastarife. Alle uns zugereichten Anfragen werden wir schnellstens beantworten. Heil Hitler!  Zentrale  für Gas- und Wasserverwendung e.V. Unterschriften.

Vinteren 1939-40 var meget streng og beredte mange Ubehageligheder for Driften, som skildret i mit Brev til Herr Edwards af 2-2-40. Det gik saa vidt med Brændslet, at Gasværket laante 120 Ctr.Koks paa Flyverfabrikken og uddelte disse med 1 Gtr. ad Gangen til vore Kunder. I et  senere Brev til Herr Edwards af 14.Februar 1940 fortæller jeg om, at der maatte lægges intermistiske Dampledninger til Apparat- og Regulatorrum. At Koks-fordelingen maatte  overtages  af Partiet DNSAP, at "Zentrale für Gasverwertung" har overtaget Arbejdet med Udarbejdelse  af den nye Gastarifordning, og vi er i Færd med at opmaale samtlige Lejligheder i Byen og alle Familiers Størrelse maatte ligeledes fastslaas, altsammen til Brug for Tariffens Udarbejdelse. I mit Brev af 6.Marts fortæller jeg Herr Edwards, hvorledes, vi den 28.Februar 1940 havde Naftalinforstopning i Hovedledningen, saaledes at Gastilførslen til Byen i kort Tid var afbrudt.   I Aarene siden Flyvefabrikken kom igang, havde vi paa Værket stadig Arbejderuroligheder paa Gasværket, paa førstnævnte Sted betaltes der for Smede- og Maskinarbejdere en 20-50 Pf. og for Arbejderne  ca. 15-35 Pf. mere pr.Time, og vi maatte ikke forhøje Lønnen. Vore Folk, som ikke maatte forlade os, forsøgte med alle Midler at komme væk eller at blive  smidt ud, men da der ingen Erstatning var at faa, mislykkedes det jo ogsaa, men det var utaalelige Forhold at  arbejde med og gav Anledning til megen Ærgrelse.   Den 11. november 1940 modtog jeg fra Amtsgericht Ribnitz Meddelelse om, at Handelsregisteret  over Gaswerk Ribnitz var indført, at "Der Wirtschaftsprüfer Carl Deutler, Rostock ist gemass der Verordnung über die Behandlung feindlichen Vermögens vom 15.Januar 1940 (R.G.B1.191 ff.) zum Verwalter der Zweigniederlassung in Ribnitz bestellt".   I Brev af samme Dato til Direktør Müller underretter jeg derom og skriver at ifølge denne Verordnungs § 14, som lyder:

Stellung der Verwalters 1) Soweit bei der Einsetzung des Verwalters nichts anderes bestimt wird, ist der Verwalter zu allen gerichtlichen und aussergerichtlichen Geschäften und Rechtshandlungen befugt, die der Betrieb des Unternehmens mit sich bringt. Während der Dauer der Verwaltung ruhen die Befugnisse der Leiter und der sonst zur Vertretung oder Verwaltung befugten Personen gleiches gilt für die Befugnisse aller Organe.   '

I samme Brev tilbyder jeg "D.G.C."s Direktion, trods det, at jeg er afsat som Bestyrer, at blive og hjælpe den nye Forvalter, og dette Tilbud accepteres i Brev fra Direktør Müller af 2-12-40. Med den nye Forvalter kom jeg straks efter i Konflikt, idet han forlangte, at samtlige Udlandsbreve, som jeg skrev, først skulde forelægges ham, og herpaa vilde jeg ikke gaa ind. I mit Brev af 25.11.40 klarlagde jeg min Stilling over for ham, og hermed var Konflikten afsluttet. I denne Forbindelse maa jeg dog bemærke, at Herr Deutler var en meget flink Mand at omgaas, saa at der aldrig opstod Differencer mellem os, men for Fuldstændighedens Skyld og for at klare den Stilling, som jeg var i den Gang, gengiver jeg mit Brev i fuld Ordlyd:

Ribnitz, den 25.November 1940. An Herrn Dipl. Volkswirt Dr.Deutler, Rostock, Kirstenmacherstrasse Nr.l. Sehr geehrter Herr Dr.Deutler   ! Ich komme  zurück auf Ihr Schreiben vom 22. d. Mts. Wir haben uns scheinbar falsch verstanden. Herrn Bürgermeister Dr.Wegner habe ich die neue Sachlage nur kurz gelegentlich eines Zusammentreffens geschildert und ihm, weil wir persönlich gut bekannt sind, davon erzählt,dass ich Ihnen Auslandsbriefe vorzulegen habe. Ich hatte zunächst auch angenommen, dass Sie darunter auch die Briefe meinten, die ich rein privat an irgendeinen der Firmenmitglieder schreiben würde. Das ist ja aber nach Ihrem Schreiben nicht der Fall. Um zur Sache selbst etwas zu sagen, ist meine Stellung nach Ihrer Bestellung zum Verwalter durch das Gesetz vom 15. Jan. 1940 meines Erachtens völlig klar. § 14 Abs. 1 sagt ausdrücklich, dass während der Dauer der Verwaltung die Befugnisse der Leiter und der sonst zur Vertretung befugten Personen ruhen. Ich bin, wie Ihnen bekannt ist, seit über 40 Jahren der Angestellte meiner Firma "Det Danske Gaskompagni" und seit nahezug 30 Jahren mit besonderen Vertretungsvollmachten zum leiter der Zweigniederlassung Gaswerk Ribnitz bestellt. Meine Befugnisse ruhen also ebenfalls während der Dauer der Verwaltung, d.h., eben, sie ruhen auch nur. Ich bin nach wie vor der Verwalter und Leiter der Zweigniederlassung, nur fur die  Dauer der Verwaltung sind meine Befugnisse infolge des Runens duren die vorgenannte Verordnung auf Sie ubergegangen. Ich darf also garnicht weiterhin tätig werden, kann auch die Verantwortung meiner Firma gegenuber nicht übernehmen, da ich sie ja doch nur teilweise übernehmen könnte, nämlich, wie Sie wünschen, fur den technischen Teil. Selbstverstandlich bin ich gerne bereit, Ihnen mit meinen Kenntnissen und Erfahrungen zur Seite  zu stehen, soweit Sie dies von mir wünschen sollten. Es ist weiter für mich selbstverständlich,   dass ich in Notfällen, wie dies gerade im Winter bei so einem Werk oft eintreten kann, schon im Interesse meiner Firma meine Kenntnisse zur Verfügung stelle. Da ich aber, wie gesagt, nur meiner Firma gegenüber verantwortlich sein kann, muss ich mich grundsätzlich auf den Standpunkt stellen, dass ich nicht Ihr Ångestellter sein kann. Darüber hinaus bin ich jedoch freiwillig bereit, Ihnen jederzeit mit Rat und Tat zur Seite zu stehen. Wir könnten uns vielleicht gelegentlich mundlich darüber unterhalten. Notfalls kämen Sie dann ohnen einen direkten technischen Leiter aus. Im übrigen aber hoffe ich immer noch, dass es meiner Firma gelingt, die Gründe für die Bestellung eines Verwalters zu beseitigen und dass der alte Zustand wieder eintritt. Die jederzeitige wiederaufhebung der Verwaltung ist ja nach dem Gesetz möglich. Mit frdl. Grüssen Ihr gez.  Th.Harfot.

Efter at Forvalteren havde overtaget sin nye Post, sørgede han for, at Værket blev underkastet en gennemgribende Revision af Mecklenburgische Treuhand-Gesellschaft m. b. H., Wirtschaftprüfungsgesellschaft i Schwerin i.M. Dette Selskab, som af Staten var indsat for at prøve alle kommunale Virksomheder, kom til følgende Resultat over Værkets Værdi:

Eröfnungs bilanz vom 1.Juli 1940 Zugang Abgang 1940/41 Abschreibung 1940/41 30.6.41.   R.M. R.M. R.M. R.M. Anlagevermögen         Grundstücke 7.000,-       7.000,-  Fabriksgebaude 40.400,-  725,04   815,04  40.310,-  Wohngebaude 20.400,-  87,75   207,75  20.280,-  Gasbehälter 15.800,-    500,00  15.300,-  Ofenanlage 12.000,-    2.000,00  10.000,-  Apparate 11.330,-  230,30   860,30  10.700,-  Hauptlaitung 39.379,-    429,00  38.950,-  Zuleitung 15.966,-    721,00  15.245,-  Automatenanlage 7.842,-    782,00  7.060,-  Laternenanlage 4.260,-    1.000,00  3.260,-  Gasmesser 16.707,-    1.907,00  14.800,-  Pferde u. Wagen 4.200,-    420,00  3.780,-  Büroeinrechtung 500,-  255,70   (90,00)  115,70  550,-    195.784,-  1.298,79   (90,00)  9.757,79   187.235,-

Den 22.Marts 1941 skrev jeg til Herr Dr.Deutier i Rostock:

Anbei überreiche ich die Schätzung des Grundstücks und der Gebaude des Gaswerks Ribnitz von Arkitekt Vos. Ferner die eigenen Schätzungen der anderen Anlagen. Als Grundlage hierfür hat die, von dem Landesfinansamts-Sacnverständigen Herrn Schaller, Kiel vom 25/8 1928 gedient.

Vurderingen fra Ark. Vos lød paa R.M. 195.784,00, og denne Sum stammer altsaa fra Landesfinansamtets Sagforständige. At der under Krigen blev gjort Forsøg paa at afhænde Værket til "Didier", som en Del af Betalingen for det nye Ovnanlæg i 0dense, og at Borgmesteren Dr.Wegner 2 Gange var i Odense for at faa Kompagniets Salgsbetingelser at vide, og at der senere fra Sagfører Spiegelberg er forespurgt om Værkets Salgspris, nævner jeg kun. Alt er strandet paa Regeringens Modstand. Efter at Regeringen i 1933 havde spærret for Pengeforsendelser fra Tyskland blev Værkets Overskud indsat paa en Sparekassebog i Sparekassen i Ribnitz lydende paa "Det Danske Gaskompagni". Dette blev efter Devisenstelles Revision hos os kaldt ulovligt, og Kontoen blev beslaglagt, det kostede os senere meget Arbejde og Skriverier at faa disse Penge fri til de senere nødvendige Udvidelser paa Værk og Distrikt. Senere skulde der til Udvidelser bruges flere Penge, og efter utallige Skriverier og efter Bestyrelsens Besøg i Lybæk til Forhandling med Devisenstielle blev der bevilliget os en Kredit hos Sparekassen i Ribnitz, den blev senere tilbagebetalt, og den Sag er i Orden. I Juni 1941 mistede jeg min Kone efter en Blindtarmsoperation, og lidt senere fik jeg selv en Hjertesygdom, og under et Rekreationsophold i Danmark i Juni 1942 blev det da bestemt, at jeg skulde overtage Vandværket i Snekkersten. Jeg rejste da tilbage til Ribnitz for at afslutte Regnskaberne pr. l.Juli 1942, og efter mange Besværligheder og med Hjælp fra det Danske Gesandtschaft i Berlin lykkedes det at overvinde alle Besværlighederne, og i August 1942 forlod jeg Ribnitz. Forinden havde Direktør Clasen fra Rostock Gasværk lovet Forvalteren Dr.Deutler at føre Tilsyn med Gasværket, og Dr. Deutler sendte mig den 8.August 1942 følgende Brev:

Sehr geehrter Herr Harfot. In Verfolg unser heutigen Besprechung bestätige ich Ihnen, dass die Frage Ihrer Vertretung beim Gaswerk Ribnitz geklärt ist. Es bestehen mithin von meiner Seite keine Bedenken dagegen, das Sie Mitte August Ribnitz verlassen. Hochachtungsvoll - sign.: C.Deutler.

Forud for denne Skrivelse var Gasværket blevet besigtiget af Herr Direktør Clasen, Forvalteren Herr Deutler og jeg selv, og jeg skrev dengang under 13.August 1942 til Direktør Muller:

Dr. Deutler og Direktør Clasen fra Rostock Gasværk var lige nu her og har besigtiget Værket, sidstnævnte har dermed overtaget Opsynet med Værket, og Remien faar Kasse- og Postfuldmagt af Dr.Deutler. Af Herr Clasen fik jeg et Kompliment, idet han sagde, at Værket var forbilledlig Sauber.

Iøvrigt blev Værket i Slutningen af September 1938 besøgt og besigtiget af Bestyrelsen sammen med Arkitekt Hansen, og hans Beretning lyder som følger:

Efter Besøget paa Ribnitz Gasværk, Tirsdag den 18. September 1938 aflægges følgende Rapport: Gasværket fandtes at være i god Stand i enhver Henseende, der var probert og rent overalt, og intet Bygnings- eller Malerarbejde var forsømt. I Hestestalden, som alle Dage har været meget lille, hvilket navnlig viser sig nu, da Værket har større Heste end tidligere, har det været nødvendigt at nedrive et enkelt Skillerum, hvorved den fornødne Plads indvindes til disse. Bestyrerboligen, som for nogen Tid siden blev restaureret for et Svampeangreb, synes nu at være i god Condition, selv om det maaske nok endnu er for tidligt at udtale sig med absolut Sikkerhed herom. I Ovnhuset var en af de nye 6er Ovne i Drift og tilstrækkelig for den nødvendige Produktion. I Exhausterrummet var den ene af Gasmotorerne under en mindre Reparation (nyt Stempel). I Apparatrummet var Ringluftkøleren ude af Drift paa Grund af Utæthed i Bunden. Efter Bestyrerens Udtalelse vilde det være meget vanskeligt at reparere denne, han mente dermed bekosteligt, hvilket er rigtigt, og da Værkets Køleranlæg i det hele taget er meget kraftigt til den nuværende Gasproduktion, idet der umiddelbart efter Gasafgangen fra Ovnene er anbragt en 6 m høj, 1,2 m Diam. Rumluftkøler, og Afgangsledningen fra denne til Apparathuset er ret lang, synes det absolut heller ikke nødvendigt foreløbig at bekoste denne Reparation. Rensekasserne var ligeledes i god Stand, de er som bekendt 3x2m & 1,3m dybe med en Kapacitet af 12-1600 m3 Gas pr.Døgn. Skulde disse om kortere Tid blive for smaa, er der jo i Huset god Plads til en fjerde Kasse af extra Størrelse. Byplanerne er under Control i Ribnitz og vil blive udarbejdet endelig, naar disse  er modtaget her fra. Odense, den 21.Oktober 1938. sign.:  H.R.Sofus Hansen.

Jeg har skrevet saa udførligt om disse forskellige Rapporter fra Herr Corbet Edwards, Arkitekt Hansen og Meddelelse fra mig selv angaaende Udtalelse fra Direktøren for Rostock Gasværk, for at vise, at dengang jeg forlod Ribnitz Gasværk, var det i Orden, rent og pænt, intet forsømt, jeg har, som det senere fremgaar fra privat Side faaet mange forskellige Meddelelser om, at Værket bliver forsømt ved daarlig Ledelse af 3 Herrer, som ikke har Forstand paa at lede en Fabriksvirksomhed, nemlig den indsatte Forvalter Herr Deutler, den konstituerede Leder Bjergværksmand Herr Suhrmund og Borgmesteren Herr Wegner. Som tidligere meddelt skulde Korrespondancen med Kompagniet i Almindelighed ophøre, og skrev jeg enkelte Breve, skulde disse senere forelægges for Tvangsforvalteren Dr. Deutler, og Regnskabet maatte slet ikke sendes. Ved min Afrejse fra Ribnitz i August 1942 fik jeg dog medtaget baade Tekniske- og Kasseregnskaber, førstnævnte befinder sig paa Gasværket hos Herr Edwards og sidstnævnte paa Hovedkontoret hos Herr Schibsbye.

Kasseregnskaberne udviser pr .1. Juli 1942: I Tvangforvaltningstiden overført fra Værket til Forvalteren:  1941 Marts  R.Mk. 10.000,-   "       Maj      "        5.000,-   "       September      "        5.000,-   "       December      "        5.000,-  1942 Marts      "        5.000,-     R.Mk. 30.000,- disse Penge havde han indestaaende paa 2 Sparekassebøger  hos Sparekassen i Ribnitz, og disse lød 1/7-42 med Renter paa følgende Summer: Bankkonto No. 7932  R.Mk. 10.200,84          "           "   7934      "      20.130,55 Gasværkets Kassebeholdning var kontant      "           312,31 Gasværkets Kassebeholdning var pr.Konto Kurant i Sparekassen Pengene stod saavidt huskes med 3 og 6 Maaneders Opsigelse      "        3.744,20    R.Mk. 34.387,90 Restancer i Gasafgift (Uopkrævet)      "      10.239,23        "        " Koks      "        1.513,58        "        " Tjære      "           518,37        "        " Kogeapparater      "             12,80        "        " Husledninger      "             13,90        "        " Fragt, som refunderes      "             76,80        "        " Aktie i Gaskokssyndikat      "               1,00    R.Mk. 46.763,58 Materialregnskabet udviste 1/7-42 følgende Beholdninger: Støbejernsrør og Fittings  R.Mk. 1748,17   Smedejernsrør og Fittings      "      1165,56   Forsk. Sager og Lamper      "      1464,83   Haner      "        297,23   Vandsamlere      "          48,25   Bly      "          53,50   Ildfaste Materialer      "        438,94   Kogeapparater      "          28,02   Gasmålere      "      1830,87 R.Mk.    7.075,37  Kulbeholdningen var pr. 1/7-42  124.000 kg ca.      "         3.224,00  Koks ca.10 Ts.Grus, 12 Ts.Koks   22.000  "   "        "            420,00  Tjære 30.215  "    "        "         1.329,00  Ammoniakvand, værdiløst 10.050  "    "                0,00  Gas  600 m3 "            138,00   Af Beholdninger var ikke betalt, men betaltes i Juli:      Kul R.Mk. 364,60     Materialer "        82,12     Lønskat "      208,90     Driftsudgifter    "      852,19      "        1.507,81      R.Mk. 57.442,14  Den tyske R.Mk. blev dengang regnet: 1 R.Mk. = 2 danske Kroner. Ved Tvangsforvaltningen havde vi indtil den 1.Juli 1942 haft følgende kontante Omkostninger: Februar     1941    R.Mk.     797,05  April             "   "          822,88  Maj              "   "          250,00    "                 " Gerichtskosten  "          140,08  Juli                "   "          500,00    "                 "   "            20,18  August          "   "          250,00  September    "   "          250,00  Oktober        "   "          250,00  November     " Meckl.Treuhandels Gesell. "          455,80  November     "   "            73,08  December      "      "          500,00      R.Mk. 4.309,07  Januar        1942   "         250,00    "                   "   "         191,32  Marts             "   "         500,00  Juni                "       "         750,00      R.Mk. 6.000,39

Til slut vil jeg blot omtale nogle Efterretninger, som jeg i Breve, efter min Afrejse fra Ribnitz, har modtaget fra forskellige Personer, nogle af Brevene gengives for bedre Forstaaelse i Originalsproget.

Januar 1943: En Ven, Elektroingeniør, som har meget Arbejde paa Værket, siger, at jeg vilde slaa Hænderne sammen over Hovedet, hvis jeg kunde se Tilstanden paa Værket. De 2 Herrer fra Rostock, som var tilkaldte som Raadgivere rystede blot paa Hovedet. Sammenstød mellem Bestyrer Suhrmund og Gasmester Klausohm.

4. September 1943: En skriver: Gestern war ich nun bei Ernst. Er hat viel zu tun. Alle Augenblicke muss er nach draussen raus (Gaswerk), da ist der Deubel los. Klausohm hat dir nun Genugtuhung gegeben. Er hat zu Ernst gesagt, vor Harfot konnte man doch Respeckt und Achtung haben. Er kam nur runter und sagte Bescheid, dann war alles wieder in Ordnung. Aber der andere Kerl (Suhrmund) har keine Ahnung. Er (Klausohm) darf nicht eine halbe Stunde weg, kriegt keine Urlaub und nichts. Bei dir hatte er immer weg kommen können. Du hattest immer fur alles gesorgt, das wäre ein ganz anderes Verhältnis gewesen. Er kriegt keine Nacht Schlaf. Der andere schimpft nur über al den Scheisdreck (sein 2tes Wort). Dettmann (vor ældste Arbejder paa Værket) hat neulich gesagt; "Wen Tede (ego) nur in seine braune Kittel unterkäme, dann wäre alles wieder in 14 Tage in Ordnung." Ich war neulich oben bei Remien (vor Bogholder), er hat fast keinen Kopf, so dün, er kan nicht mit Suhrmund, er geht an al den Ærger zu Grunde. KLausohm hat den alten Ahrens (en Gasværksarbejder) verhauen und der arbeitet nun bei Tredop. Mit Klausohm und Suhrmund geht es auch nicht mer. Sie schmeisen sich gegenseitig die tollsten Worte am Kopf. Dan ist Klausohm nun viel krank und sagt er kümmert sich um den ganzen Dreck nicht mehr, das währe nicht seine Sache. Nun denken sie alle auf dich und meinen wohl Du kämst und brachtest es wieder in Ordnung. Remien sagte mir, einer muss hier und alles wieder einstellen.

I Brev af 25.Oktober 1943 meddeles mig: 2 af Værelserne i den øverste Etage af Villaen, som rimeligvis benyttedes af min Efterfølger, er ved Politiets Hjælp blevet rømmede. Det lille Køkken i samme Etage er omdannet til Toilet. Min Efterfølger er nylig af Politiet smidt ud hos Borgmesteren, og nu vil han anlægge Sag mod denne. Elektrikeren er nylig kaldt derud, da havde Klausohm revet alle Ledninger fra hinanden, "en Jammer er det", siger han. Borgmester, Bestyrer og Gasmester ligger alle i Haarene af hinanden.

Januar 1944 har jeg fra paalidelig Kilde erfaret, at min Efterfølger, for at faa det til at gaa, har varmet Ørene paa Bogholder Remien. 15.Januar 1944 skriver min Ven: Dein Nachfolger war im letzsten Jahr einer meiner bedsten Kunden. Hatte bald jede Woche dort zu tun. Alles lauft elektrisk; die Pumpen, der Koksbrecher, in Apparatenraum, Werkstat und Ofenhaus, die ganze Oberwohnung, die Lagerraume, üeberal sind Lampen angelegt. Wirklich eine grosse Sache, das ganze Gaswerk strahltt im elektr. Licht. Mit Remien hat er auch schon einen netten Auftritt gehabt, auch mit dem Meister hat der neuen Chef so seine Sorgen. Der hat seine Schwiegereltern oben im Hause zu wohnen, na du weisst wie es so mit der Verwandschaft geht. Erst ist alles wohl und gut, aber algemein dauert dieser Zustand ja nicht lange und so war es auch hier. Deine KLausohm wurde nervøs und hatte mit der Verwandschaft grosses Teater. Na und der Chef wolte dann Frieden stiften und so wurde der Kram noch bunter. Der Meister machte der den wilden Mann und Suhrmund wollte ihn nach Gehlsheim (Sindsygeanstalt) bringen, den dass währe doch zu gefährlich für den Betrieb. Na da hat Klausohm den wieder eingelenkt. Kun lauft  alles wieder "in bester Ordnung" Ich möchte den Posten gewiss nicht haben, aber der Mensch ist ein Gewohnheitstier.

7. Februar 1944 blev skrevet til mig: Eben traf ich Dettmann, er sagte, draussen (Værket) könnte man nun bald alles auf Abbruck verkaufen. Suhrmund hatte Klausohm neulich fast in der Heilanstalt (Sindsygeanstalt) gebracht, da er so einen Tobanfall kriegte. Es währe zu gefährlich solchen Menschen auf dein Werk rumlaufen zu haben, da hatte Klausohm es mit der Angst gekriegt. Jedes Zimmer da draussen ist nun bewohnt, und so vielen Krach dabei. In jeder Ecke muss ich Licht anlegen, Pferdestall, der Koksbrecker alles lauft mit Kraftstrom. Nun sollen Dobbeltzähler für Licht angebracht werden, die Mieter gebrauchen soviel Strom und keiner will bezahlen.

I Juni 1944 meddeltes: Min Efterfølger er nu flyttet til Graal (Badested 12 Klm. fra Ribnitz), han kommer om Morgenen og tager væk om Aftenen, det er jo ogsaa bedre at være væk fra Værket om Natten, naar Flyverne kommer, og overlade det til andre. Ukrudtet vokser igennem Stakittet paa Værket og ud paa Gaden. Sass siger, saa meget Snavs (Dreck), som paa Værket, har han aldrig set. Værkets Nabo ryster kun paa Hovedet.

Dette er i store Træk Uddrag af Ribnitz Gaswerks Historie, som jeg har samlet, og haaber, at disse er nok til at give det nødvendige Overblik.   Ærbødigst sign.: Th. Harfot.

Copyright

Alle rettigheder forbeholdes/All Rights Reserved